Går du rundt med stress i kroppen?

Derfor kan netop Kranio Sakral Terapi være den rigtige behandlingsform at vælge.

Af Lisbeth Reinhold, 25. april 2020

Stressproblematikker opstår, når kroppen gennem lang tid mangler afslapning og glæde. Man kan godt tåle at have travlt, men får man ikke slappet af ind imellem, sætter travlheden sig til fysiologisk stress. Stress kan opstå ved traumatiske hændelser som ulykker, chok og traumer (opstået f.eks. ved sygdom eller operationer). Men stress kan også opstå ved dårlige arbejdsstillinger. Mange går rundt med nakkeproblemer. Nakken er et meget sårbart område, og det er af stor betydning, at man får løsnet musklerne i nakken. I en spændt nakke lurer en af de største farer for at påføre kroppen stress.

Vagusnerven – måske den vigtigste af vores kranienerver

Vagusnerven løber i halsområdet. Denne nerve skal helst kunne ”løbe” frit uden at noget trykker på den. Den er nemlig ansvarlig for funktionen i de fleste af vores vitale organer. Så udover at du kan få generende hovedpiner, hvis du har nakkespændinger, kan du også opleve andre symptomer som: galopperende hjerterytme, vanskelighed ved at trække vejret dybt, en mave, der driller -  ”går i stå” -  og meget andet.

Et andet meget vigtigt aspekt ved stress er, at stress nedsætter produktionen af Oxytocin.

Oxytocin – et af kroppens vigtigste hormoner

Oxytocin dannes af alle. Det er ikke blot et kvindeligt hormon, som man tidligere troede. Udover at understøtte veer under fødsel og stimulere mælkeproduktionen under amning, har Oxytocin en lang række andre positive effekter. Blandt andet nedsætter det blodtrykket, sænker pulsen, styrker immunforsvaret og stimulerer celledeling, hvilket har betydning ved ægløsning og sædproduktion samt sårheling og meget andet.

Produktionen af Oxytocin øges væsentligt ved blid, omsorgsfuld berøring. Netop derfor er Kranio Sakral Terapi en fin metode til at understøtte denne produktion.

Find en
behandler
nær dig

Uddannelse?

Vil du uddannes til Kranio Sakral- eller kropsterapeut?

Læs her hvordan

Bliv medlem!

Ønsker du at blive medlem af foreningen?

Bliv medlem her

Ønsker du at indgive en klage?

Sådan gør du...

Se her

Vi samler uddannede og professionelle kranio sakral og kropsterapeuter og arbejder for at sikre den stadige højnelse af den faglige standard.