I den biodynamiske kranio-sakral terapi handler det ikke om teknikker. Behandleren forsøger uden en dagsorden at stille et rum op, hvor kroppens egen intelligens aktiveres. Det er især vigtigt for børn, som i sagens natur ikke selv har valgt at komme til behandling, lyder det fra Anni Jørgensen og Heather Smith, undervisere på Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi.
Dybde, fordybelse og forbundethed er det, der undervises i på Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi. Instituttet ligger i naturskønne omgivelser i Them ved Silkeborg, og hér udbydes der hovedsageligt kurser i den biodynamiske kranio-sakral terapi. Det biodynamiske er den gren af kranio-sakral terapien, hvor behandleren ikke arbejder mekanisk med at løse klientens problematikker på den korte bane, men i stedet arbejder i dybden med klientens problematikker, forklarer de to undervisere. Med næsten umærkelige berøringer skaber den biodynamiske behandler et møde, hvor klientens krop kan genopdage sin oprindelige sundhedstilstand. For at dét kan ske, skal behandleren træde i baggrunden, og Anni Jørgensen og Heather Smith pointerer, at det derfor gælder for behandleren om at mærke, hvor og hvilken kvalitet den fysiske kontakt skal have, når hænderne lægges på. ”Det væsentlige i biodynamisk KST er, at det bygger på relationship, på relationen mellem klient og behandler, som ikke er hjernemæssig, men hjerte- og kropsmæssig. Det er en af hjørnestenene i det biodynamiske felt, og denne behandlingsform er et møde, der foregår mest af alt fra et ikke-intellektuelt sted,” fortæller Anni Jørgensen, og Heather Smith uddyber: ”Det er et dybere møde mellem klienten og i det her tilfælde barnet. I virkeligheden er det ikke os som behandlere, der kan helbrede, men det møde, der bliver muligt igennem relationen og kontakten. Jo mindre man vil, jo mere kan man.” At høre og anerkende Børnene kan komme med problematikker som et overbelastet nervesystem, uro, søvnproblemer, ondt i maven, angst, skæve kranier, nakke-/ ryg-problemer eller forskellige adfærdsforstyrrelser. Fokus er mere på de dybere årsager end på overfladesymptomerne. Behandlingen af dem begynder oftest allerede, inden barnet kommer op på briksen. ”I det øjeblik barnet træder ind ad døren i venterummet, går vi i gang. At få hænder på er faktisk ikke en målsætning i sig selv. Det er faktisk relationen mellem barnet og mig som behandler, der er det centrale, og det kan foregå ved at kigge sammen på noget legetøj for at etablere en tryghed. Samtidig inddrager man barnet i den samtale, der er inden behandlingen. Om de skal på briksen eller ej, afhænger helt af den stemning, der er, og det er vigtigt at respektere deres grænser, for gør man ikke det, kan man miste barnets tillid og tryghedsrummet,” fortæller Heather Smith. På den måde føler børnene sig ifølge Heather Smith og Anni Jørgensen både hørt og anerkendt, uanset deres problematik, og de fornemmer, at behandleren er der på deres præmisser. Det giver en vigtig start for, at behandlingen kan give et godt resultat. En ærlig kontakt Når og hvis barnet så kommer op på briksen, er det vigtigt for behandleren at bevare det, de to erfarne kropsterapeuter kalder ”presence” – en neutral tilstedeværelse og relation til barnet. At være i en ærlig kontakt med barnet, man behandler, er centralt, fortæller Heather Smith, og Anni Jørgensen forklarer: ”For børn under seks år er meget mere i deres sanse- og følesystem end i deres intellekt. Så hvis vi skal møde dem dér, er vi nødt til at være der selv. Der hvor mødet kan opstå, er når vi som behandlere selv er i den tilstand af at være i et nu, som vi først opdager bagefter.” Hjernebølger Den menneskelige hjerne har forskellige frekvensniveauer. Når man er vågen og ved normal bevidsthed, er man i hjernens alphaniveau, mens man i presence-tilstanden er i de dybere hjernebølger, der kaldes for delta- og thetabølgerne. Det er også hér, man kan komme ned ved dyb meditation. På Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi trænes kursisterne i at være i denne tilstedeværelse over for både de voksne og børn, de behandler, selvom det er en kunst, der er svær at mestre, men særlig vigtig når man har med børn at gøre. ”Når man for eksempel siger ”to be present”, er man allerede ikke-tilstedeværende, for så er det noget, man vil være. Så når man er ”present”, er det egentlig noget, man først opdager bagefter. Ligesom barnet, der kigger på en blomst og ikke ved, at det kigger, men den fylder hele dens bevidsthed. Der er ikke engang en tanke om en blomst. Man putter det ikke i nogle kasser eller nogle systemer. Det ér bare. Børn er jo i dét her nu hele tiden. De ved ikke engang, at de er i nuet,” forklarer Heather Smith, og Anni Jørgensen pointerer, at det er vigtigt for behandleren at huske, at børnene oplever verden igennem kroppen og sanserne.
Den stille kontakt Forklaringen på, at kropsterapi, og særligt den biodynamiske kranio-sakral terapi, virker, skal findes i behandlerens fysiske kontakt til bindevævet, påpeger begge behandlere, der træner deres kursister til at sanse både den fysiske krop og de mere subtile energistrukturer. ”Det er svært at forstå, at der sker noget, når man bare holder hænderne stille et sted på kroppen. Det skal opleves. Men det sker, fordi 2/3 af vores celler i bindevævet responderer på den stille kontakt og ikke den fysiske gøren. Bindevævet er vores inner feeling, når vi betragter den fysiske krop. Vores følelser sætter sig i bindevævet.” Som sådan er det de fine nuancer, der er i spil i den biodynamiske kranio-sakral terapi, hvor behandleren ikke er aktiv med en teknik, men både registrerer de fysiske og energimæssige lag omkring klienten. ”I biodynamisk KST registrerer vi bare en ubalance, men vi hænger os ikke i den. Vi fokuserer på den embryologiske sundhed, der er til stede i os, fra vi bliver undfanget, og til vi forlader livet. Det er dén sundhed, vi forsøger at få til at folde sig ud igen, så det kan tage over fra det syge,” fortæller Heather Smith, der også kalder denne sundhed for kroppens intelligens og visdom. ”Vi føler det som et dybt kærligt møde, hvor hjerter mødes, og man bliver som behandler meget ydmyg, berørt og stille, når det sker,” afrunder de to terapeuter og undervisere, der har drevet instituttet i syv år og udviklet deres udgave af den biodynamiske kranio-sakral terapi, som der nu også undervises i i blandt andet Norge og Rusland.
Visdom, ikke viden ”Når vi udvikler os fra barn til voksen, bliver der lagt mere og mere vægt på viden, og det ser ud til, at vores visdom, vores dybe og kropslige visdom, træder i baggrunden. Man kan sige, at børnene er krop, sansning og følelser. Så vores opgave som behandlere er at møde dem der som hverken rigtige eller forkerte. Så vores møde bliver ærligt og autentisk. Så du møder dem præcis, som de er, uden ambitioner på deres vegne, i et åbent, ærligt og rummende møde,” forklarer Anni Jørgensen.
