“It is said that women in labour leave their bodies, travel to the stars, collect the souls of their babies and return to this world together.” Citat: Glowdoula
Af Heather Smith, Institut for Biodynamisk Kranio-Sakral Terapi
At føde et barn har igennem menneskehedens eksistens været en helt naturlig proces, men sådan er det ofte ikke længere. På Rigshospitalets hjemmeside står der for eksempel følgende information til de kommende forældre: “Når du har passeret din termin, vil du blive præsenteret for muligheden for at blive sat i gang. En igangsættelse af fødslen betyder, at man får vandet til at gå og veerne til at starte ved forskellige metoder. Nyere undersøgelser peger på, at man får bedre fødselsforløb, og børn, der har det bedre ved fødslen, hvis vi sætter fødslerne i gang, så barnet er født senest to uger efter terminen. Derfor anbefaler vi igangsættelse senest ved graviditetsuge 41+5, så vil størstedelen af børnene være født ved graviditetsuge 42+0. Hvis du vælger ikke at blive sat i gang i uge 41+5, vil du blive tilbudt tæt observation af barnet. Vi kan ikke anbefale nogen gravide at fortsætte graviditeten udover 42 fulde uger.”
Igangsættelses-samtaler
Et citat som dette kan være medvirkende til, at igangsætning af fødsler er steget markant til, at hver fjerde fødsel indledes på denne måde. Den såkaldte “igangsættelsessamtale”er sjældent vejledende, men er blevet til en anbefaling til den gravide, hvor den gravide ikke tør lade være med at følge den lægelige anbefaling. Her taler jeg ikke om de medicinske grunde som svangerskabsforgiftning, diabetes, for højt blodtryk mm. Hvordan kan det pludselig blive risikofyldt for hver fjerde kvinde at føde sit barn
Og hvor mange af disse igangsættes på grundlag af en medicinsk indikation? Ligesom hos dyrene kan længden af en kvindes graviditet variere. Naturen fungerer ikke efter et skema, og det er interessant, hvorledes noget så naturligt som at føde gradvist er blevet til et medicinsk projekt i den vestlige verden. Vi er som mennesker programmerede til at føde og blive født. Både moren og babyens krop ved, hvordan det skal gøres, og når vi blander os, forstyrres kroppens egen iboende visdom. På den måde mister den gravide tilliden til, at hun kan selv, og hun må overlade fødslen til autoriteterne.
” Hvordan kan det pludselig blive risikofyldt for hver fjerde kvinde at føde sit barn?”
En mekanisk beregning
En præcis terminsdato eksisterer ganske enkelt ikke, og den kan variere fra kvinde til kvinde. At gå over tiden eller være “overbåren” er beregnet ud fra en mekanisk beregning og de eksisterende normer, der betragtes som normale. Igangsætning er ikke medicinsk begrundet, hvis barnet er for “stort”, der er for lidt fostervand eller fordi fødslen skal passe ind i en travl vagtplan. For eksempel kulminerer mængden af fostervand til omkring 800 ml i uge 34 og formindskes til ca. 600 ml i uge 40. For lidt fostervand kan også skyldes, at den gravide drikker for lidt.
Igangsat fødsel foregår i flere trin:
- Modning af livmoderhalsen ved hjælp af tabletter
- Hindesprængning (der prikkes hul på fosterhinderne)
- Eventuelt ballonkateter (en lille ballon oplagt i livmodermunden)
- Ve-stimulerende drop (S-drop)
Der er ikke meget naturligt over ovenstående procedurer, og det er svært at forestille sig, hvorledes dét er at foretrække fremfor en naturlig fødsel.
Er der nogle bivirkninger?
På flere fødeafdelinger beskrives bivirkningerne således: ”En af bivirkningerne ved at sætte fødslen i gang kan være et langvarigt fødselsforløb med smertefulde og utilstrækkelige veer. Der er en risiko for, at fødslen kan ende med brug af bruge sugekop, tang eller kejsersnit. Igangsætning kræver specielt udstyr som elektronisk overvågning med CTG og ultralydsapparatur. Derfor bør fødslen foregå på en specialafdeling.”
De sidste uger i graviditeten
Bag naturens plan, hvor barnet fødes, når baby er klar, og på det tidspunkt, hvor mor og barn er forberedt, ligger en visdom større end de autoriteter, som har bestemt, at det er bedre med intervention. Beskeden til mødrene om at være gået “over tiden” fjerner allerede det naturlige element i en fødsel, og det vil oftest skabe en stresstilstand hos den gravide. Stress betyder øgede stresshormoner, som går direkte over i babyen. Forøgelsen af stresshormoner nedsætter udskillelsen af oxytocin, som der er brug for for at aktivere veerne. I tiden op til fødslen stiger østrogenet, og progesteron falder netop for at gøre livmoderen følsom for oxytocin. Efterhånden som baby er parat, stiger udskillelsen af prostaglandin, som blødgør livmoderhalsen. Når baby, livmoder, moderkage og hormonerne er klar, går fødslen i gang, og kroppens naturlige apotek følger sin egen plan. Naturen har på den måde designet sin egen helt specielle hormoncocktail som fødselsforberedelse og under og efter fødslen. De sidste uger øges babyens vægt, antistoffer går fra mor til baby, jerndepoter fyldes op, synke- og sutteevnen forbedres, lungerne modnes, og der sker en forøgelse af fedtdepoter til regulering af temperaturen.
Behov for at mærke sig selv
Den fødende har brug for at være i trygge omgivelser for at stimulere de nødvendige hormoner. Der er brug for ro til at mærke sig selv som forberedelse til fødslen, og stimulere de forberedende hormoner. Når mor er i et roligt og trygt miljø, udskilles store mængder af oxytocin, som efter fødslen stimulerer den nødvendige tilknytning og amning. Enhver unødvendig intervention vil gøre det modsatte og i stedet frigøre stresshormoner. Syntetisk oxytocin fremkalder voldsommere veer eller vestorm, og det forstyrrer kroppens naturlige apotek. Øget kontraktion uden pauser nedsætter blod og iltforsyningen til babyen, og det skaber en stresstilstand, som efterfølgende kan sætte sig som spændinger og som klemte nerver, der f.eks. kan give kolik og andre symptomer. Høje og naturlige oxcytocinniveauer aktiverer en ro- og hviletilstand i nervesystemet, hvor stresshormonerne aktiverer kamp/flugt-tilstanden. I fødslens sidste stadie aktiveres stresshormoner naturligt som hjælp til at presse, men aktiveres disse unaturligt og tidligt, kan det sætte en unødvendig stressreaktion i gang, som fæstner sig i baby.
”Jeg ser et stigende antal babyer og børn med stresssymptomer og problemer med tilknytning”
Et mere robust nervesystem
Som terapeut ser jeg et stigende antal babyer og små børn med stresssymptomer, uro, nightterror, søvnforstyrrelser og problemer med tilknytning og amning. Det er vigtigt at holde sig for øje, at børn marineret i oxytocin kommer bedre fra start med et mere robust nervesystem, større evne til selvberoligelse og tilknytning, og konklusionen er, at et sundt nervesystem er grundlaget for, hvordan barnet kommer til at fungere i fremtiden.
”The more the child feels attached to the mother, the more secure he is in his acceptance of himself and the rest of the world. The more love he gets, the more he is capable of giving. Attachment is as central to the developing child as eating and breathing.” - Robert Shaw, M.D.
Vil du læse mere, er denne artikel af Rebecca Dekker, PhD, værd at læse.
Artikel af Rebecca Dekker
