RAB ordningen

RAB er en registreringsordning for alternative behandlere under Styrelsen for Patientsikkerhed og forkortelsen for titlen "Registeret Alternativ Behandler".

RAB er en frivillig ordning, som den enkelte behandler kan vælge at lade sig registrere under. Det er ikke et krav for at kunne behandle og heller ikke et krav for momsfritagelse. Læs eventuelt SKAT´s information omkring moms for alternative behandlere.

Formålet med ordningen er at give brugere af alternativ behandling en bedre mulighed for at kunne identificere alternative behandlere, der opfylder en række faglige og uddannelsesmæssige krav. Derfor er det en meget vigtig titel, idet det fortæller omverden og dine klienter, at du har en længere uddannelse, at du tager din behandlingsform seriøst og at du er professionel.

Kun behandlere der er registrerede efter ordningen må benytte titlen Registreret Alternativ Behandler (RAB). 

Ordningen er fælles for flere typer af alternativ behandling, og administreres af de brancheforeninger, der er godkendt hertil af Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt Kranio Sakral & Kropsterapi Danmark til at RAB registrere sine medlemmer i henhold til loven om RAB (Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere). I loven stilles der specifikke krav til medlemmernes uddannelse. 

Foreningen ser positivt på, at medlemmer ønsker RAB registrering. Indtil videre RAB registrerer foreningen terapeuter i Kranio Sakral Terapi og Strukturel Integration.

Medlemmer skal skriftligt ansøge RAB-udvalget om at blive RAB godkendt samt dokumentere, at de har gennemført de relevante uddannelser. RAB-udvalget godkender de fremsendte uddannelsespapirer ud fra de lovmæssige krav samt udfra en konkret og individuel vurdering. Læs mere om procedure og krav for RAB registrering og vedligeholdelse af RAB.

Du finder en RAB registreret behandler, når du skriver "RAB" i søgefeltet under menupunktet "Find behandler"

Find en
behandler
nær dig

Uddannelse?

Vil du uddannes til Kranio Sakral- eller kropsterapeut?

Læs her hvordan

Bliv medlem!

Ønsker du at blive medlem af foreningen?

Bliv medlem her

Ønsker du at indgive en klage?

Sådan gør du...

Se her

Vi samler uddannede og professionelle kranio sakral og kropsterapeuter og arbejder for at sikre den stadige højnelse af den faglige standard.