Målrettet Iskiassmerter

Smerter, sovende eller prikkende fornemmelse i arme og ben, hænder og fødder • Begrænset bevægelsesfrihed • Mindre end optimal kropsholdning

Ensidigt gentaget arbejde eller dårlige arbejdsstillinger kan påvirke dit bevægemønster og kropsholdning i et bevidst eller ubevidst forsøg på at undgå smerter. Det kan belaste dit nervesystem og give problemer i nervevævet.

Det kan mærkes som direkte og generende smerter, sovende fornemmelser eller en prikkende følelse i et lokalt område. Smerterne kan også være af springende karakter eller give en generel utilpashed.

Ved hjælp af blide, præcise påvirkninger kan behandlingen genskabe nervebanernes frie funktion. Gennem en meget varsom og blid metode kan man lokalisere, den eller de nerver, der er begrænsede i deres funktion. Smertelindring og god kropsholdning opleves ofte efter en enkelt eller få behandlinger.

Nervevævet er et sammenhængende netværk, der strækker sig fra hjernen til finger- og tåspidser. Man kan sammenligne nervesystemet med et træ, hvor roden er i hovedet, stammen i rygsøjlen, og nerverødderne udgør grenene. Forgreningerne når sammen med blodforsyningen ud til hver en krog af kroppen. Igennem nervesystemet opleves verden, og det er det, der sørger for de elektro-kemiske impulser, som får muskler, kirtler og organer til at udføre deres opgaver.

Nervevævet er i sig selv elastisk og skal kunne bevæge sig frit i sine baner og i forhold til det omkringliggende væv. Disse forhold gør det muligt for ”træet” at tilpasse sig resten af kroppens strukturer, når kroppen indtager forskellige stillinger. Nervevævet er meget sårbart og kan skades. Ved slag, overstrækninger, brud, inflammationer, piskesmældstraumer osv. kan det miste sin fleksibilitet og ”sammenklistres” med det omkringliggende væv.

Metoden er skabt af den new zealandske fysioterapeut Michael Shacklock.

Find en
behandler
nær dig

Uddannelse?

Vil du uddannes til Kranio Sakral- eller kropsterapeut?

Læs her hvordan

Bliv medlem!

Ønsker du at blive medlem af foreningen?

Bliv medlem her

Ønsker du at indgive en klage?

Sådan gør du...

Se her

Vi samler uddannede og professionelle kranio sakral og kropsterapeuter og arbejder for at sikre den stadige højnelse af den faglige standard.