Mindsker stress, forbedrer blodcirkulationen og frigør spændinger rundt om og i organerne
Organmassage er en blid form for afspænding af organer og de væv, som omgiver dem.
Sundheden, i hver eneste celle, i den levende krop, er afhængig af blod, lymfe og andre væsker. Hver gang hjertet slår, flyttes ilt og ernæring gennem arterier og kapillærer ud til cellerne i din krop, hvorefter blod og lymfe samler affaldsprodukter og fører dem ud til nyrer, lunger og lever, så de kan udskilles fra kroppen.
Organerne (hjerte, lunger, mavesæk, lever, nyrer, blære osv.) er afhængige af de omgivende musklers spænding og afspænding. Det medfører den livsvigtige “massage” døgnet rundt af mellemgulvsmusklen, mavemusklerne og musklerne langs rygraden, som hele tiden ændrer bughulens form og rum.
Hjertet pumper blodet ud i kroppens forskellige væv, men muskulær bevægelse er nødvendig for at pumpe blod og lymfe tilbage.
Stillesiddende arbejde giver ofte problemer i organer og sænker det generelle sundhedsniveau. Mangel på cirkulation i og omkring organerne kan resultere i svækkelse af dem.
Organmassage kan hjælpe mange til at genoprette eller vedligeholde deres helbred.
I USA er osteopati en overbygning til den almindelige lægeuddannelse og her begyndte flere læger at udføre organmassage, der ligger under osteopatien, som et supplement til deres traditionelle medicinske praksis. Senere blev organmassagen videreudviklet af franske osteopater.