A.L.T. - Ansigtsløftningsteknik

Skabt til at løsne spændinger i ansigtet, genskabe symmetri og bevægelighed i ansigtets muskler.

A.L.T. står for Ansigts Løftnings Teknik. Det var det navn, Stanley Rosenberg gav behandlingen, da han introducerede den i 1980’erne. I dag klinger det måske lidt tungt, og Face Lifting lyder mere ”up to date”!?

Ansigtet er vores mest umiddelbare kommunikationsmiddel. Det er ”sjælens spejl”. Hvert øjeblik livet igennem skaber vi - ofte ubevidst - et ansigtsudtryk, som er et samspil mellem musklerne i vores ansigt. Ansigtet afspejler, hvordan vi har det lige nu, det fortæller om vores livshistorie, vores glæder, sorger, stress, smerte, angst, træthed, chok, traumer osv.

Vi ved, at følelser sætter deres synlige spor i ansigtet, men vi ved også, at det modsatte er tilfældet.

Det at løsne op for fysiske spændinger i ansigtet, give ansigtet sit ”frie spil” tilbage, smitter af på vores nervesystem og ændrer vores følelsesmæssige tilstand.

A.L.T.-forløbet består af 6 behandlinger. Med blid bindevævsteknik arbejder terapeuten først med ansigtets yderste lag, huden og det underliggende bindevæv. Gradvist arbejdes der dybere ind i muskelvævet.

A.L.T.-behandlingerne omfatter behandling af alle 97 muskler i ansigt, hovedbund, hals, nakke og den øverste del af skuldrene.

Behandlingerne giver et mere afslappet, åbent og imødekommende ansigt og en hud, der genfinder sin elasticitet og livfuldhed.

A.L.T. kan have stor effekt på stress, migræne, hovedpine, bid- og bihuleproblematikker, stemmeproblemer, tinnitus, trigeminusneuralgi, ansigtslammelser og meget andet og kan med fordel kombineres med andre behandlingsformer

Find en
behandler
nær dig

Uddannelse?

Vil du uddannes til Kranio Sakral- eller kropsterapeut?

Læs her hvordan

Bliv medlem!

Ønsker du at blive medlem af foreningen?

Bliv medlem her

Ønsker du at indgive en klage?

Sådan gør du...

Se her

Vi samler uddannede og professionelle kranio sakral og kropsterapeuter og arbejder for at sikre den stadige højnelse af den faglige standard.